Eleverne identificerer og kategoriserer uafhængige og afhængige variable til et eksperiment eller en undersøgelse.
Metoden træner eleverne i at få øje på og skelne mellem, hvad der påvirker en proces (uafhængige variable), og hvad der måles eller observeres som respons (afhængige variable).
Forklar eller mind eleverne om forskellen på uafhængige variable (dem vi ændrer), afhængige variable (dem vi måler) og kontrollerede variable (dem vi holder konstant). Brug evt. et konkret eksempel som fx: Hvordan påvirker mængden af vand væksten af en plante? (Uafhængig: vandmængde, afhængig: plantehøjde, kontrollerede: jordtype, temperatur osv.).
Udlevér eller lad eleverne vælge en et eksperiment, en undersøgelse eller en udfordring, hvor de vil identificere forskellige variable.
Eleverne skriver deres variable på kort/sedler eller markerer dem digitalt.
De sorterer dem i tre kategorier: uafhængige, afhængige og kontrollerede.
Eleverne vælger, hvilke variable de vil anvende til deres undersøgelser eller eksperimenter.