Eleverne bevæger sig i grupper mellem forskellige poster i en stjerneformet rute. Hver post indeholder en udfordring, opgave eller aktivitet, som eleverne skal løse, før de fortsætter mod næste post.
Metoden understøtter samarbejde, problemløsning og faglig fordybelse i en dynamisk og aktiv form, hvor eleverne lærer ved at handle og reflektere i praksis.
Planlæg en række poster (fx 5-7) med relevante opgaver eller udfordringer. Placér posterne i et stjernemønster med et fælles start- og mødested i midten.
Inddel eleverne i grupper og giv dem en kort forklaring på udfordringerne og reglerne.
Eleverne løber/går med deres gruppe til en post, løser udfordringen og vender derefter tilbage til midten. Hvis relevant godkendes deres svar/løsning, og de får en ny opgave og går/løber videre til næste post.
Når alle grupper har gennemført alle poster eller tiden er gået, samles klassen igen.