Eleverne tegner eller visualiserer deres tanker, idéer eller forestillinger gennem enkle skitser eller tegninger.
Metoden er god til at fremme kreativ tænkning, styrke elevernes evne til at kommunikere visuelt og hjælpe dem med at omsætte noget abstrakt og komplekst til konkrete og mere simple billeder.
Præsentér det tema, eleverne skal arbejde med eller lad eleverne vælge.
De starter med en hurtig og simpel skitse, hvor de fokuserer på at visualisere deres første tanker og idéer uden at bekymre sig om detaljer eller æstetik.
Eleverne laver flere skitser – evt. på tid for at presse dem til at lave råskitser uden at tænke på om det ligner eller er flot.
De vælger en eller flere af deres skitser, som de udvikler yderligere ved at tilføje detaljer, forklare idéer visuelt eller ved at lave flere skitse-versioner af samme idé.