Eleverne prioriterer idéer, forslag eller løsninger efter præferencer, og den idé med den højeste samlede placering bliver valgt.
Metoden sikrer, at valget afspejler elevernes samlede præferencer og giver mulighed for en mere nuanceret prioritering.
Præsentér de idéer, forslag eller løsninger, som eleverne skal vurdere. Sørg for, at alle forslag er klart beskrevet og forstået af eleverne.
Eleverne prioriterer idéerne, forslagene eller løsningerne fra deres første til sidste prioritet (1., 2., 3., osv.).
Saml elevernes stemmer og beregn en samlet score for hver idé: Tildel point efter rangering (fx 1 point for førstepladsen, 2 for andenpladsen osv.). Den idé med den laveste samlede score (højeste gennemsnitlige placering) bliver valgt.
Gennemgå resultatet og afslør den valgte idé.