Eleverne dyster ved enten at argumentere for eller imod et synspunkt. De fremfører deres egne argumenter og tilbageviser andres sagligt.
Metoden træner eleverne i at tænke kritisk, formulere velunderbyggede argumenter og styrke deres mundtlige fremstillingsevner.
Forbered eller lad eleverne forberede en række problemstillinger, alternativer eller forslag, som de vil argumentere for/imod.
Del klassen op i to eller flere hold. Hvert hold vil enten argumentere for eller imod noget eller argumentere for deres eget forslag.
Introduceér dysten og spillereglerne, fx. om der må afbrydes eller ej, og hvor lang tid eller hvor mange runder dysten vil vare.
Giv holdene tid til at forberede deres argumenter. Hvert hold noterer deres hovedargumenter og eventuelle eksempler, som de vil bruge.
Ét hold starter med at fremføre deres argumenter (fx hvorfor togtransport er bedre end fly). Det andet hold lytter aktivt og forbereder modsvar.
Hold 2 imødegår hold 1’s argumenter ved at tilbagevise dem og fremføre deres egne.
Der fortsættes til tiden er gået eller et aftalt antal runder.