METODE

Matrixgrupper

Eleverne arbejder i grupper med hver deres del af et emne eller en udfordring. De deler derefter deres viden i nye grupper, så alle dele bringes sammen.

Metoden træner elevernes evne til at dykke ned i et fagligt område, dele deres viden og opbygge en helhedsforståelse i samarbejde med andre.

1

Opdel eleverne i grupper, hvor hver gruppe vil arbejde med én del af et emne eller en udfordring.

2

Grupperne undersøger deres fokusområde ved fx at læse tekster eller på anden vis indsamle data om et afgrænset område. Alle elever i grupperne noterer resultatet af deres undersøgelser. 

3

Eleverne blandes i nye grupper, så hver gruppe består af én repræsentant fra hver de oprindelige grupper.

4

I den nye gruppe formidler hver elev sin viden til de andre, så alle får et samlet overblik.

Didaktiske fif:

  • Anvend evt. metoden Makker-match til at danne grupper. 
  • Der kan anvendes et matrixskema, som eleverne kan udfylde i de nye gruppe, så de får et samlet billede.
  • Matrixgrupperne kan afsluttes med en fælles opsamling af emnet – fx gennem en debat eller ved at hænge den indsamlede viden op på klassens Vidensvæg.
Tags: Indsamle, samarbejde, vidensdele
Du skal være logget ind for at bruge denne funktion

ORGANISERING:

  • Makkerpar
  • Gruppe
  • Klasse

VÆRKTØJER:

-