METODE

Kort-mapping

Eleverne markerer en eller flere handlinger, udfordringer, objekter, bevægelser eller lignende på et fysisk eller digitalt landkort.

Metoden hjælper eleverne med at skabe et visuelt overblik og identificere vigtige sammenhænge.

1

Udpeg eller lad eleverne vælge det, som de vil kortlægge på et digitalt eller fysisk landkort. Det kan fx være forskellige skridt i en proces, en bevægelsesrute for en organisme eller objekt, et oprindelses-/produktionssted for et produkt, en udfordring knyttet til et specifikt område eller et stedsspecifikt fænomen. 

2
  1. Eleverne mapper det ved at sætte klistermærker på det fysiske landkort eller markere på et digitalt landkort i et billedredigeringsprogram som fx Photopea, der kan tilgås via Skoletube.
3

Eleverne kan tegne linjer, pile eller andre visuelle virkemidler til at illustrere relationerne mellem de forskellige punkter. Dette trin fremhæver sammenhænge og afhængigheder.

Didaktiske fif:

  • Eleverne kan tilføje små noter, ikoner eller farver for at fremhæve bestemte aspekter, som gør kortet mere læsevenligt og informativt. 
  • Metoden anvendes i aktiviteten Kend dit vaskemærke.
Tags: Kortlægge, mappe
Du skal være logget ind for at bruge denne funktion

ORGANISERING:

  • Individuel
  • Makkerpar
  • Gruppe
  • Klasse

VÆRKTØJER:

  • Digitalt eller fysisk landkort
  • Klistermærker eller Photopea fra skoletube.dk