METODE

Kategoriudvikling

Eleverne finder på kategorier til data, idéer, begreber eller lignende, som de vil sortere og skabe overblik over.

Metoden hjælper eleverne i at organisere informationer på en måde, der giver mening for deres videre arbejde.

1

Udpeg dét, som skal kategoriseres. Det kan være noget, som eleverne selv har frembragt eller noget, de præsenteres for. Det kan fx være en liste af idéer, et datasæt eller en samling begreber.

2

I makkerpar eller grupper udpeger eleverne kendetegn og karakteristika, der går igen på tværs af datasættet, og de skriver dem ned som stikord på et stykke papir.  

3

Eleverne identificerer ud fra deres stikord meningsfulde og relevante kategorier. De giver kategorierne navne, der tydeligt beskriver deres fællestræk.

4

Eleverne sorterer deres idéer, data eller begreber i kategorierne. 

Didaktiske fif:

  • Husk at opfordre eleverne til at være kreative og eksperimentere med forskellige måder at kategorisere på.
  • Eleverne kan evt. præsentere deres kategorier for andre elever, der giver feedback. Eleverne kan efterfølgende justere deres dem. Brug evt. metoden To stjerner og et ønske til at strukturere feedbacken. 
  • Anvend evt. metoden sammen med metoden Ligheder og forskelle, hvortil der er et arbejdsark, som eleverne kan notere i. 
  • Metoden anvendes bl.a. i aktiviteterne Hvilke tekstiler kender vi? og På fotojagt efter tøj.
Tags: Sortere, bearbejde, kategorisere
Du skal være logget ind for at bruge denne funktion

ORGANISERING:

  • Makkerpar
  • Gruppe

VÆRKTØJER:

  • Papir
  • Skriveredskaber