METODE

Interessegrupper

Eleverne vælger selv, hvilken gruppe de vil arbejde i, baseret på deres interesse for et specifikt tema, udfordring eller arbejdsopgave.

Metoden understøtter elevernes motivation, engagement og ejerskab til læringsprocessen, da de får mulighed for at arbejde med noget, der interesserer dem.

1

Præsentér eller involvér eleverne i at identificere de temaer, udfordringer eller arbejdsopgaver, som eleverne kan vælge imellem.

2

Giv eleverne tid til individuelt at overveje, hvilken gruppe, de er mest interesserede i.

3

Eleverne tilkendegiver individuelt, hvilken gruppe, de er interesseret i, ved at:

  • Række armen i vejret eller stille sig op
  • Skrive sig på en liste eller et digitalt board (evt. hemmeligt)
  • Stille sig ved en plakat, gå hen til et bord eller til en bestemt arbejdsstation
4

Sammensæt grupperne og skriv gruppemedlemmerne et sted, så alle kan se, hvem der er med i, hvilken gruppe. Justér evt. grupperne, hvis fordelingen er skæv.

Didaktiske fif:

  • Anvend evt. metoden Prioriteret afstemning, hvis der er en øvre grænse på, hvor mange elever, der kan være i de enkelte grupper. Nogle elever vil således ikke få opfyldt deres førsteprioritet.
  • Vær opmærksom på, at eleverne ofte vil lade deres valg påvirke af, hvad de andre vælger. Overvej derfor at bede eleverne om at skrive deres ønsker hemmeligt. Omfavn alternativt, at elevernes motivation styrkes af at de kan komme i gruppe med deres venner.
  • Er nogle elever i tvivl, kan grupperne præsenteres lidt mere i dybden.
  • Hvis grupperne bliver får en for skæv eller ensartet sammensætning, kan metoden Kompetencegrupper anvendes i stedet.
  • Metoden anvendes bl.a. i aktiviteten Repair Café – vi giver ting nyt liv!
Tags: Vælge, gruppere
Du skal være logget ind for at bruge denne funktion

ORGANISERING:

  • Individuel
  • Gruppe

VÆRKTØJER:

Evt. plakater med temaer eller udfordringer
Evt. Google Forms eller Padlet (til digital tilmelding)
Evt. fysiske arbejdsstationer