METODE

Fotosafari

Eleverne tager billeder for at samle inspiration, dokumentere observationer eller udforske temaer visuelt.

Metoden er god til at få eleverne til at udforske og få øje på ting i deres omgivelser, en situation, en proces (fra start til slut) eller noget helt fjerde.

1

Introducér eleverne til fotosafariens formål og præsenterer det tema eller de spørgsmål, som eleverne skal fokusere på.

2

Eleverne går ud i nærområdet – skolen, byen eller naturen – og tager billeder, der belyser det stillede tema.

3

Tilbage i klassen udvælger eleverne deres mest relevante eller interessante billeder.

4

Eleverne analyserer billederne og kobler dem til temaet, fx ved at lave korte beskrivelser eller lave en visuel præsentation.

Didaktiske fif:

  • Bed eleverne om at tage billeder fra forskellige perspektiver (fx nærbilleder, vidvinkelbilleder eller detaljer).
  • Overvej at tilføje en kreativ bearbejdningsfase, hvor eleverne kan lave collager eller sammensætte billederne til en historie.
  • Begræns evt. antallet af billeder, som de skal udvælge til et bestemt antal og giv nogle forskellige kriterier for, hvad billederne skal vise noget om. 
  • Eleverne kan evt. anvende Padlet på Skoletube til at lave digitale præsentationer.   
  • Eleverne kan evt. hænge billederne op på klassens Vidensvæg og danne afsæt for yderligere undersøgelser eller udvikling af idéer.
Tags: Observere, dokumentere, visualisere
Du skal være logget ind for at bruge denne funktion

ORGANISERING:

  • Individuel
  • Makkerpar
  • Gruppe

VÆRKTØJER:

  • Kamera (fx. mobiltelefon eller tablet) 
  • Evt. redigeringsprogrammer 
  • Evt. papir, lim og tuscher