Eleverne planlægger og udfører interviews for at få indsigt i brugernes behov, oplevelser og synspunkter.
Metoden træner eleverne i at sætte sig i andres sted, og giver dem en dybere forståelse for målgruppen.
Eleverne definerer, hvad de ønsker at få indsigt i gennem interviewet.
De kommer på så mange spørgsmål som muligt og kategoriserer dem. De vælger de mest relevante spørgsmål og udarbejder en Interviewguide ved at bruge arbejdsarket.
Eleverne identificerer brugere, som kan give relevante perspektiver. De udpeger en eller flere brugere, som de kontakter og laver aftale med.
Eleverne vælger en passende ramme for interviewet, f.eks. et stille lokale, hvor deltagerne kan tale frit uden afbrydelser. De beslutter, hvordan de vil dokumentere svarene. Det kan være i noteform, ved at optage det som lydfil eller ved at videooptage det. Eleverne fordeler roller.
De gennemfører interviewet med støtte fra deres Interviewguide, og de stiller både forberedte og uddybende spørgsmål for at få interviewpersonen til at uddybe sine svar. Eleverne noterer hovedpointer, vigtige detaljer eller citater og/eller optager interviewet (med brugerens tilladelse).
Eleverne afslutter interviewet og takker interviewpersonen for at stille op.