AKTIVITET

Spot turist-typer

Eleverne observerer eller interviewer en turist for at lave en persona, der viser turistens præferencer og adfærd.

Intentionen er, at eleverne lærer deres målgruppe at kende, så de bedre kan kommunikere, påvirke eller designe en løsning til dem.

1

Udlevér inspirationskortet Persona – turist, og forklar eleverne, at de i grupper skal undersøge en turist for at kunne beskrive og tegne vedkommende som en persona. De kan vælge at:

2

Udvælg et sted sammen med eleverne, hvor de kan komme i kontakt med eller observere turister. Fx. en handelsgade, ved seværdigheder eller på sociale medier. Interviews kan også gennemføres med andre elever, skolens personale eller hjemme hos familien.

3

Grupperne undersøger turisten på det valgte sted.

4

Grupperne beskriver og tegner deres persona med de indsigter, de har fået på arbejdsarket Spot en forbruger.

5

Vis eller læs teksten på websitet Seks nye segmenter i markedsføringen højt for eleverne, og bed grupperne om at vurdere, hvilken forbrugertype deres persona ligner mest:

  • De samvittighedsfulde familier
  • Storby- og kulturturisterne
  • Natur- og friluftsturisterne
  • Livsnyderne
  • Sol- og strandentusiasterne
  • De globale turister

Didaktiske fif:

  • Udvid evt. aktiviteten ved at lade grupperne formulere de mange indsigter i en enkelt sætning ved at skrive det ind på arbejdsarket Spot en forbruger: Vores turist har brug for at (behov), fordi (indsigt).
  • Udvid evt. aktiviteten ved at lade eleverne arbejde med at stille turisten 4 forskellige typer spørgsmål, der giver viden og indsigt:
    • Videns- og dataspørgsmål: Fx Hvor mange gange rejser du på et år? 
    • Forklarings- og forståelsesspørgsmål: Fx Hvordan kan det være, at du vælger at rejse med tog i stedet for fly? 
    • Holdnings- og vurderingsspørgsmål: Hvorfor er det rimeligt, at kør-selv-bilister skal betale miljøafgift? 
    • Handlingsspørgsmål: Fx Hvad kan du gøre for at begrænse dit rejseforbrug? 
Tags: Rejsevaner, forbrugertyper
Du skal være logget ind for at bruge denne funktion
TEMA:
Turisme
TID: 60-90 min.

FAG:

  • Dansk
  • Geografi

VÆRKTØJER:

  • Tegneredskaber 
  • Papir

METODER:

RESSOURCER: