AKTIVITET

På fotojagt efter tøj

Eleverne tager billeder af alt, hvad de kan få øje på i deres omgivelser og hverdag, der har med tøj og tekstiler at gøre.

Intentionen er at åbne temaet tøj op i relation til elevernes egen verden.

1

Opdel klassen i grupper. Udstyr hver gruppe med et kamera, og del en digital væg på Padlet via Skoletube med klassen. Den digitale væg bliver klassens fælles fotocollage, hvortil grupperne uploader deres billeder.

2

Grupperne tager på fotojagt for at dokumentere alt, hvad der har med tøj og tekstiler at gøre med metoden Et nyt perspektiv:

  • Vælg et relevant sted at tage hen.
    Fx på skolen, i nærområdet, i byen, på en virksomhed, derhjemme, på en legeplads, ved vandet, i en butik, i klædeskabet.
  • Led efter nogle overraskende objekter, vinkler eller detaljer.
    Fx. tag et billede af det indvendige af snuden på en sko, zoom helt ind på tekstilfibre.
3

Tilbage i klassen uploader grupperne deres billeder til den fælles digitale fotocollage på Padlet. Bed evt. grupperne udvælge et bestemt antal billeder, som de vil uploade.

4

Kig billederne igennem sammen med klassen. Bliv enige om nogle kategorier, som billederne kan fordeles i med metoden Kategoriudvikling. Fordel billederne i de valgte kategorier. Det kan fx være:

  • Tøjproduktion – Tøjforbrug – Tøjaffald
  • Hot – Not
  • Fordele – Ulemper
  • Problemer – Løsninger

Didaktiske fif:

  • Udvid aktiviteten ved at lade eleverne finde på billedkategorierne.
  • Danskfagligt kan aktiviteten udvides ved at arbejde med billedbeskæring, billedkomposition og kameravinkler. Se evt. Filmcentralens filmleksikon om Billedbeskæring. 
  • Aktiviteten kan også gives som hjemmeopgave. På den måde kommer billederne til at repræsentere hele elevens hverdag med tøj.
  • Skoletube findes en vejledning til Padlet. 
  • Fotocollagen på Padlet kan findes frem igen til senere brug, fx til at dokumentere en tøj-udfodring, vise en idé til løsning eller lignende.
Tags: Tøjproduktion, tøjforbrug, tøjaffald, bæredygtighed
Du skal være logget ind for at bruge denne funktion
TEMA:
Tøj
TID: 45-90 min.

FAG:

  • Biologi
  • Dansk
  • Fysik/kemi
  • Geografi

VÆRKTØJER:

  • Kamera, evt. elevernes mobiltelefoner
  • Padlet (via Skoletube)

METODER:

RESSOURCER: