AKTIVITET

Hvordan gør vi pendlerkørsel mere bæredygtig?

Eleverne undersøger og beregner CO2-udledningen fra forskellige biltyper på en pendlerstrækning, og de udvikler idéer til at gøre pendlertransport mere bæredygtig.

Intentionen er, at eleverne får øjnene op for, hvor forskelligt klimaaftrykket er fra forskellige typer personbiler, og at  skærpe deres evne til at udvikle konkrete løsninger, der kan reducere CO2-udledning.

1

Eleverne vælger sammen med deres gruppe en ’pendlerby’ et sted i landet. Med en kort-app finder de tal på, hvor mange kilometer, der er fra pendlerbyen til nærmeste store by, hvor mange arbejder.

2

Hver gruppe undersøger og beregner CO2-udledningen på den valgte strækning fra fire forskellige biltyper: benzin, diesel, el og hybrid. De kan anvende Danmarks statistiske nyhedsbrev til at finde data: Flere elbiler sænker det gennemsnitlige energiforbrug.

3

Eleverne laver et skema, hvor de noterer resultaterne, så bilernes klimaaftryk kan sammenlignes.

4

Med metoden Brainstorm med kunstig intelligens kommer eleverne med idéer til, hvordan pendlertransporten mellem land og by kan gøres mere bæredygtig.

5

Eleverne vælger i deres gruppe en af deres idéer og regner på, hvor meget CO2, der kan spares med den. De kan evt. lave flere scenarier. Er deres idé fx samkørsel, kan de lave scenarier for, hvor meget CO2, der spares alt efter, hvor mange, der kører sammen.

6

Grupperne forbereder en kort præsentation med metoden Elevatortale og præsenterer deres idéer for hinanden. Deres tal og tabeller indgår i deres præsentationer.

Didaktiske fif:

  • Eleverne kan evt. bruge flere kilder til at finde data på CO₂-udledning og energiforbrug, fx FDMs klimaberegner, der giver adgang til tal om klimaaftryk ved kør-selv-ferier.
  • Når eleverne har valgt en af deres idéer, som de vil arbejde med, kan de anvende metoden Udforskende dialog med kunstig intelligens til at udvikle den.
  • Anvend evt. metoden Duetpræsentation til, at grupperne præsenterer deres idéer til en eller flere andre grupper – i stedet for, at alle grupper vil præsentere til hele klassen.
  • Anvend evt. metoden Forecasting til, at eleverne fremskriver effekten over tid, hvis deres idé udbredes.
  • Kombinér evt. med aktiviteten Er elbiler mere bæredygtige end andre biler? for at introducere eleverne for livscyklusanalyse (LCA). På den måde ser de ikke kun på CO₂-udledning under kørsel, men også i forbindelse med produktion og bortskaffelse af bilerne.
Tags: CO2-udledning, pendling
Du skal være logget ind for at bruge denne funktion
TEMA:
Transport
TID: 60-90 min.

FAG:

  • Fysik/kemi
  • Geografi
  • Matematik

VÆRKTØJER:

Computer / tablet

METODER:

RESSOURCER: