AKTIVITET

Naturoplevelser med tog

Eleverne planlægger en togrejse til en destination mindst 500 km væk. De undersøger og laver en faglig beskrivelse af de naturområder, som de togrejsende passerer undervejs.

Intentionen er at styrke elevernes indsigt i bæredygtige transportvalg, og hvordan transport og naturoplevelser kan kombineres.

1

Eleverne udvælger i makkerpar en destination, som ligger mindst 500 km væk fra dem selv, og som det er muligt at rejse til med tog.

2

Eleverne undersøger hvilke naturområder/ biotoper, som de togrejsende passerer igennem på togrejsen.

3

Eleverne laver med metoden Moodboard en faglig og visuel beskrivelse af de naturområder, man som passager kommer til at opleve.

4

Makkerparene går sammen to og to i nye 4-personersgrupper. Med metoden Duetpræsentation præsenterer de deres beskrivelser og moodboards for hinanden. Eleverne kommer med idéer til forbedringer til hinanden.

5

Eleverne udpeger i deres nye gruppe fordele ved togrejser fremfor fly og omvendt.

6

Med metoden Ping-pong argumentation deles klassen op, så halvdelen argumenterer for tog, andre for fly. Eleverne forbereder i deres 4-mandsgrupper argumenter inden ping-pong dysten sættes i gang.

7

Saml op med eleverne og tag en snak med dem om, hvilken betydning naturoplevelser har for lysten til at passe på Jorden.

Didaktiske fif:

  • Eleverne kan i punkt 2 lave en rute med landskabsvisning (visning af naturtyper) på Google Maps eller et atlas. De kan brug dette til at beskrive naturen, som togrejsen byder på.
  • Eleverne kan hente inspiration hos DSB og hos andre virksomheder, som slår sig op på grønne og klimavenlige rejser.
  • Eleverne kan visualisere rejsen med digitale kort (fx Google Earth) og/eller en togrute-app. De kan finde billeder af de naturområder, de passerer, for at skabe en mere levende præsentation.
  • Aktiviteten kan udvides med, at eleverne skriver en rejsefortælling eller laver en podcast, hvor de beskriver, hvordan det ville være at opleve naturen fra togvinduet – med lyde, dufte og stemninger.
  • Lad evt. eleverne beregne CO₂-aftrykket af en togrejse sammenlignet med en flyrejse til samme destination. Kombinér evt. med aktiviteten Transportmidlers klimabelastning.
Tags: Biotoper, naturområder, togrejse
Du skal være logget ind for at bruge denne funktion
TEMA:
Turisme
TID: 60-90 min.

FAG:

  • Biologi
  • Geografi

VÆRKTØJER:

  • Computer
  • Evt. atlas

METODER:

RESSOURCER: