METODE

Stjerneløb

Eleverne bevæger sig i grupper mellem forskellige poster i en stjerneformet rute. Hver post indeholder en udfordring, opgave eller aktivitet, som eleverne skal løse, før de fortsætter mod næste post.

Metoden understøtter samarbejde, problemløsning og faglig fordybelse i en dynamisk og aktiv form, hvor eleverne lærer ved at handle og reflektere i praksis.

1

Planlæg en række poster (fx 5-7) med relevante opgaver eller udfordringer. Placér posterne i et stjernemønster med et fælles start- og mødested i midten.

2

Inddel eleverne i grupper og giv dem en kort forklaring på udfordringerne og reglerne.

3

Eleverne løber/går med deres gruppe til en post, løser udfordringen og vender derefter tilbage til midten. Hvis relevant godkendes deres svar/løsning, og de får en ny opgave og går/løber videre til næste post.

4

Når alle grupper har gennemført alle poster eller tiden er gået, samles klassen igen.

Didaktiske fif:

  • Inkludér evt. en blanding af logiske, fysiske, kreative og samarbejdsbaserede opgaver/udfordringer.
  • Sæt evt. en tidsramme for hver post, så eleverne ikke bruger for lang tid på én opgave/udfordring.
  • Indfør evt. roller i grupperne (fx læser, skribent, tidsstyrer, motivator) for at fordele ansvaret. Rollerne kan også gå på skift ved de forskellige stationer.
  • Grupperne kan optjene point eller små belønninger for hver fuldført post.
  • QR-koder eller apps kan bruges til at inkludere digitale ressourcer (fx. videoer) og/eller til at samle svar online.
  • Evaluer evt. stjerneløbet med eleverne ved at bede dem reflekterer over deres løsninger, samarbejde og læringsudbytte.

 

Tags: Samarbejde, løse, svare
Du skal være logget ind for at bruge denne funktion

ORGANISERING:

  • Individuel
  • Makkerpar
  • Gruppe

VÆRKTØJER:

  • Opgaver/udfordringer
  • Kort over ruten (fysisk eller digitalt)
  • Evt. materialer til specifikke opgaver