METODE

Videnskortlægning

Eleverne kortlægger deres eksisterende viden om et tema eller emne, enten individuelt, i grupper eller i fællesskab på klassen. De skriver deres viden ned og skaber overblik over den.

Metoden understøtter elevernes i at aktivere og reflektere over deres forforståelse, hvilket gør det lettere at bygge videre på deres viden i det videre arbejde.

1

Introducér temaet og forklar eleverne, at de skal kortlægge deres viden.

2

Hver elev skriver stikord eller sætninger om, hvad de allerede ved om emnet. Giv evt. eleverne nogle kategorier, der kan hjælpe dem i deres kortlægning, fx.:

  • Hvad har I hørt/læst/set? – Hvad har I selv erfaringer?
  • Hvad ved I med sikkerhed? –  Hvad tror I, at I ved?

Didaktiske fif:

  • Eleverne kan med metoden Kategoriudvikling inddele deres viden i kategorier, som de giver navne.
  • Eleverne kan dele deres viden med en makker eller i grupper – og i fællesskab identificere den viden, de mangler.
  • Metoden kan kombineres med metoden Vidensvæg, så eleverne i deres gruppe eller i klassen som helhed laver en visuelt overblik på deres viden.
  • Eleverne kan lave videnskortlægning som en tavlesession, en walk-and-talk, en brainstorm på post-its eller en digital samling af viden.
  • Anvend evt. et arbejdsark som Videnskortlægning fra Astra og Engineering i skolen til at understøtte elevernes kortlægning.
  • Brug evt. visuelle elementer (tegninger, symboler, farver) for at gøre kortlægningen mere inspirerende.
  • Metoden kan kombineres med en samtale om, hvordan tidligere erfaringer og viden kan påvirke og farve synet på emnet.
  • Metoden kan gentages flere gange i forløbet for at synliggøre, hvordan elevernes viden har udviklet sig.
  • Metoden anvendes bl.a. i aktiviteten Hvad ved vi om tøj – og hvilken viden mangler vi?
Tags: Huske, kortlægge
Du skal være logget ind for at bruge denne funktion

ORGANISERING:

  • Individuel

VÆRKTØJER:

Papir / post-its
Skriveredaskaber
Evt. tablet / computer