Eleverne identificerer og/eller placerer begivenheder, handlinger eller andet på en fysisk eller digital tidslinje.
Metoden hjælper eleverne med at kortlægge begivenheder, visualisere tidsperspektiver, skabe overblik og/eller identificere mønstre.
Definér eller lad eleverne beslutte, hvad de vil undersøge med en tidslinje. Det kan fx. være historiske begivenheder, et produkts livscyklus, en persons livsforløb, en brugers oplevelse eller en romans handlingsforløb.
Udlevér fysiske eller digitale kort med begivenheder, handlinger eller andet, som eleverne vil placere på tidslinjen – eller lad eleverne selv finde det, som de vil placere på tidslinjen.
Eleverne placerer begivenhederne, handlingerne mv. i rækkefølge på en fysisk eller digital tidslinje. De kan tilføje datoer, citater, fakta eller andet relevant.
Eleverne reflekterer over fx: