Eleverne undersøger en transportvirksomhed efter eget valg og vurderer, om virksomheden lever op til sine bæredygtige løfter eller er skyldig i greenwashing.
Intentionen er, at eleverne træner deres kritiske sans som forbrugere, så de kan spotte greenwashing og træffe mere klimavenlige transportvalg.
I makkerpar anvender eleverne inspirationskortene Transportvirksomheder med en bæredygtighedsprofil til at vælge en transportvirksomhed. De vil undersøge, hvor bæredygtig den i virkeligheden er.
Udlevér tjeklisten Guide til at spotte greenwashing og gennemgå den med klassen. Tjek at eleverne har forstået, hvordan de griber det an. Eksemplificér evt. med webartiklen Norwegian – Bæredygtig luftfart.
Makkerparrene undersøger, om og i givet fald hvordan deres valgte virksomhed opfører sig bæredygtigt. De anvender tjeklisten Guide til at spotte greenwashing. Den kan også bruges som inspirationskort ved at klippe punkterne ud, så eleverne kan undersøge en af gangen eller fordele kortene mellem sig.
Makkerparrene mødes to og to for at formidle deres fund med metoden 3-punkts præsentation, hvor de præsenterer: