METODE

Kategorisering

Eleverne kategoriserer forskellige elementer i form af data, udsagn eller idéer i forudbestemte kategorier.

Metoden træner eleverne i at analysere og organisere information for at skabe overblik og større forståelse.

1

Gennemgå de forudbestemte kategorier, som eleverne skal anvende. Forklar, hvad der karakteriserer hver kategori.

2

Udlevér eller lad eleverne vælge/finde/producere de elementer, som de skal kategorisere. Dette kan fx være i form af udleverede inspirationskort, post-its med egne idéer, en liste eller digitale filer.

3

Eleverne gennemgår deres elementer en efter en og kommer hver med deres bud på, hvilken kategori de hører til. Opfordr dem til at argumentere for deres bud.

4

Eleverne placerer hvert element i den kategori, som de i fællesskab finder mest dækkende. 

5

For de elementer, hvor eleverne er i tvivl, kan de foretage yderligere undersøgelser, fx ved at slå op på internettet eller bruge andre relevante ressourcer for at få mere baggrundsviden.

6

Eleverne gennemgår deres kategorisering og foretager justeringer, hvis de har ændret opfattelse af en kategoris indhold.

Didaktiske fif:

  • Eleverne kan foreslå én eller flere nye kategorier med metoden Kategori-udvikling, hvis de mener, de forudbestemte kategorier ikke dækker alle elementer godt nok.
  • Efter at have kategoriseret elementerne, kan eleverne kategorisere dem igen i et nyt sæt kategorier.
  • Tilføj evt. en tidsbegrænsning, så eleverne skal kategorisere hurtigt. Det kan fremme spontanitet og at eleverne går med deres første indskydelse.
  • Bed evt. eleverne om at farvekode deres kategorisering visuelt, så de lettere kan overskue, hvilke elementer der er kategoriseret hvor.
  • Metoden anvendes bl.a. i aktiviteten Hvilke rejseformer kender vi?
Tags: Kategorisere, sortere, organisere
Du skal være logget ind for at bruge denne funktion

ORGANISERING:

  • Makkerpar
  • Gruppe

VÆRKTØJER:

  • Elementer i form af kort, post-its el. lign.