METODE

Faktatjek

Eleverne undersøger og vurderer, om fakta i form af udsagn eller data er korrekt ved hjælp af søgninger på nettet.

Metoden træner eleverne i kritisk at vurdere og validere information.

1

Forklar eleverne vigtigheden af at undersøge fakta for at undgå misinformation. Tal om relevante kriterier som troværdighed, kilder og dato for opdatering.

2

Udlevér fakta, der skal undersøges, eller sæt eleverne i gang med at finde og udvælge relevant fakta. 

3

Eleverne bruger internettet til at be- eller afkræfte de enkelte fakta. De vurderer kildernes pålidelighed. Om muligt finder de flere kilder, og de sammenligner de fundne resultater for at krydstjekke.

4

Eleverne noterer deres fund i deres Faktatjek skema og tilføjer links til de anvendte kilder. De skriver også, hvorfor de mener, kilden er troværdig eller ej.

Didaktiske fif:

  • Eleverne kan også undersøge forskellige kildetyper (fx blogs, videnskabelige artikler, nyhedsmedier) for at sammenligne, hvordan fakta præsenteres forskelligt.
  • Eleverne kan evt. bruge farver eller symboler til at markere pålidelige og mindre pålidelige kilder i deres dokumentation.
  • Eleverne kan som afslutning diskutere, hvad de har lært om kildekritik og vigtigheden af faktatjek.
Tags: Søge, vurdere
Du skal være logget ind for at bruge denne funktion

ORGANISERING:

  • Makkerpar
  • Gruppe

VÆRKTØJER:

  • Computer / tablet