Eleverne kommer i fællesskab på så mange idéer som muligt.
Metoden er god til at skabe et kreativt rum for eleverne uden vurdering og til at fremme fællesskabet i en gruppe, da alle får mulighed for at bidrage.
Introducér brainstorming metoden og formålet: At generere så mange idéer som muligt uden at vurdere dem. Gennemgå reglerne:
Præsentér eller bed eleverne vælge den udfordring eller det spørgsmål, som de vil få idéer til.
Sæt en tidsgrænse (fx 5-10 minutter) og/eller fortæl, at eleverne minimum skal finde på et bestemt antal idéer (fx 20 idéer). Det korte tidsinterval og de mange idéer hjælper eleverne med at holde energien høj, og at idéerne flyder mere frit.
Udlever et A3-papir eller en flipover til hvert makkerpar/gruppe samt post-its og skriveredskaber. Eleverne skriver spørgsmålet eller udfordringen på deres papir/flip-over.
Eleverne brainstormer i fællesskab. På skift siger de en idé højt og skriver idéen ned på en post-it (en idé pr. post-it) og placerer den på A3-papiret/flip-overen.
Fortsæt til tiden er gået, eller til eleverne har fundet et bestemt antal idéer.