Eleverne læser en artikel, der beskriver hvor store mængder genbrugstøj højindkomstlande sender til lavindkomstslande.
Intentionen er, at eleverne får en forståelse for de negative konsekvenser, som sendinger af genbrugstøj kan have for naturen og for befolkningen andre steder i verden.
Spørg eleverne, om det er godt/dårligt, at vi sender genbrugstøj til andre dele af verden? Eleverne kommer med bud på svar i firemandsgrupper med metoden Talechip. Hver elev har en chip, fx en blyant eller centicube, som de placerer på bordet, når de vil tage ordet. Gruppen fortsætter, indtil alle har lagt deres talechip og sagt noget.
Uddel arbejdsarket Nu og efter. Bed eleverne individuelt om at skrive i “Nu-feltet”, hvad de nu mener om at sende tøj til andre dele af verden. Fortæl eleverne, at I vender tilbage til “Efter-feltet”.
Eleverne læser artiklen Afrika har svært ved at slippe for uønsket genbrugstøj med metoden Duetlæsning. I makkerpar skiftes de til at læse et stykke op med forskellige roller: Elev A læser første afsnit, elev B forklarer hovedpointen. Der byttes roller ved hvert afsnit, til artiklen er læst.
Når eleverne er færdige med at læse, udarbejder de en liste over de negative konsekvenser, der er ved at sende genbrugstøj til andre dele af verden. Pointér over for eleverne, at der ikke er rigtige eller forkerte svar, men at det er elevernes egne holdninger, der skal frem.
Eleverne skriver i “Efter-feltet”på arbejdsarket Nu og efter, hvad artiklen har lært dem om eksport af genbrugstøj.